Praktiske oplysninger
Tjæreborg Fitness tilbyder
- Motion for alle fra det år man fylder 16 år.
- Fitness, cirkeltræning og indoor cycling i velindrettede lokaler og moderne udstyr fra bl.a. TechnoGym og Body Bike.
- Veluddannede frivillige instruktører, der i fastlagte tidsrum giver råd og vejledning.
- Mulighed for gratis af få lavet et personligt træningsprogram i fitness.
- Indoor cycling med hold på alle niveauer og på tidspunkter, der passer dig.
- Gratis introtime til indoor cycling
- Gratis introduktion til fitnesslokalet
- Vejning med kropsanalyse
- Løbende events, foredrag og meget mere.
Åbningstider i Fitness lokalet per 13/11-2018:
Mandag til fredag: kl. 5.30 - 22.00
Lørdag og søndag: kl. 7.00 - 22.00
Bemærk - åbningstiden på en helligdag afhænger af ugedagen.
Specielle åbningstider gælder altid for følgende dage:
24. december - åbent fra kl. 7:00 til 14:00
31. december - åbent fra kl. 7:00 til 14:00
1. januar - lukket
Ret til ændringer forebeholdes og vil blive varslet herunder.
Hvor finder du Tjæreborg Fitness?
Både indoor cycling og fitnesslokalet ligger i forbindelse med sportshallerne på Tjæreborg Skole med adgang fra Skolevej (overfor kirken).
Letteste adgang til fitnesslokalet: Benyt udvendig ståltrappe for enden af den store sportshal og på stien mellem Skolevej og fodboldbanerne.
Letteste adgang til indoor cycling: Benyt hovedindgangen til sportshallerne fra parkeringspladsen ved Skolevej.
Gratis prøvetime
Kom og få en gratis prøvetime, før du evt. melder dig ind. Det eneste, du skal gøre, er at oprette et login her på siden, og booke en instruktør.
OBS vedr. booking fitness instruktør
Medlemmer bedes venligst booke eller afbooke prøvetid eller tid til programlægning hos fitnessinstruktørerne med min. 1 times varsel.
Træner du optimalt, eller har du et mål at nå?
Tjæreborg Fitness tilbyder vejning med kropsanalyse f.eks. fedtprocent, muskelmasse og fysisk alder på professionel vægt - læs mere her.
Tilmelding til indoor cycling
Hvert medlem kan maximalt have 6 bookinger af hold/timer frem i tiden. Den aktuelle dags dato tæller også med. Prøver man at tilmelde sig et "syvende" hold, vil man få en meddelelse.
Afmelding til indoor cycling
Vi har desværre oplevet at have flere tomme cykler på et hold på trods af, at der har stået mange på venteliste. Det er bare ikke i orden og rigtig irriterende for dem, der gerne ville have været med! Vi henstiller derfor kraftigt til, at man husker at melde fra og nedenstående frist overholdes.
Fristen er 2 timer, før holdet starter. Ved gentagne manglende fremmøde til tilmeldte indoor cycling timer opkræves et gebyr.
Køb af elastik til pulstræning i Indoor Cycling
For at benytte vores pulstræningssystem i Indoor Cycling, skal du bruge din egen elastik, sammen med pulsmåleren.
Er din gamle elastik slidt op - eller vil du igang med pulstræning på Indoor holdet - kan du altid købe din egen elastik her. Mod forevisning af din billet, får du udleveret elastikken ved instruktøren.
Mistet nøglekort
Er du uheldig at miste dit kort, skal du bestille et nyt ved at indbetale kr. 100,- i henhold til retningslinierne.
Tryk her og vælg "Fitness - nøglegebyr ved mistet kort".
Samtidig er det en god ide at sende en mail på tjaereborgfitness@gmail.com, så går udlevering af nyt kort lidt hurtigere.
Fejl i forbindelse med betaling / genopkrævning
Når du skifter betalingskort (nyt Dankort - Visa/dankort), er det vigtigt at du husker at opdatere dine medlemoplysninger i vores medlemsystem. Derved udgår du at den automatiske fornyelse af dit abonnement fejler - og i værste fald at dit medlemsskab afmeldes, så du ikke kan træne i Tjæreborg Fitness.
Følg vejledningen her, og hold dine oplysninger opdateret.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til Tjæreborg Fitness, er du velkommen til at kontakte os på e-mail:
tjaereborgfitness@gmail.com
Øvrig kontakt
Udvalg / Fitness Bestyrelsesformand for Tjæreborg Gymnastikforening Hans Godske tlf. 50951208
|